Bondegårsbesøg​

​​Ved ankomsten byder vi velkommen i haven og hejser flaget. 

Derefter fortæller vi lidt om gården og dyrene, og giver praktiske oplysninger.

Så skal vi rundt og hilse på dyrene.

Vi skal kigge lidt på livet i hønsegården, og måske hente æg hvis vi er heldige - måske

holde de små kyllinger - helt forsigtigt.

Derefter besøger vi fårene og deres små lam - her kan børnene kæle med de søde dyrebørn. Ænderne og gæssene passer på deres små – så dem kigger vi bare på. 

Vi har naturligvis også en frilandsgris. Den hedder ”Gysse” og forhåbentlig har den fået små pattegrise. Også koen har måske allerede en lille kalv ved sin side. Den store nord-svenske skovhest “Buller” er helt ny her på gården. Han er af samme race som Emil fra Lønnebergs hest.

Nu er vi sikkert godt sultne.

Den medbragte mad kan indtages ved borde og bænke i den store have, eller indenfor hvis vejret er dårligt.  Vi serverer vand eller saftevand til maden.

Efter maden kan børnene løbe lidt af krudtet af i den store indhegnede have med gynger, rutsjebane, sandkasser, legehus osv. 

Derefter kan alle børn, der har lyst, få en ridetur på vores søde børnevenlige heste Mens nogle hygger sig med hestene, starter Michael gårdens gamle, røde Ferguson traktor op, og tager børnene med på en hyggelig tur i det bakkede landskab omkring gården. Inden I kører hjem til børnehaven eller vuggestuen, serverer vi Kastanjevangs hjemmelavede chokoladekage med saftevand, the og kaffe.

 

Efter ca. tre timer på gården går det hjemad

– alle er sikkert mættede af indtryk fra en dejlig dag på landet.